onsdag den 5. september 2012

kommunikationkultur


1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser
Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.

I anden praktik sad jeg sammen med en dreng på 16år som kom som flygtning fra udlandet og siden bor på et bosted for børn og unge. Han vil gerne have hjælp til sine lektier. Han taler ikke flydende tysk og har svært ved at forklare sig. Vi sidder sammen foran computeren for at skrive et referat om drengens hjemland. Han viser en masse billeder på nettet, jeg peger på billederne og spørger ind til, hvorefter han forklarer. Jeg beder ham om at skrive ned hvad han også forklarer mig, hvilket virker udmærket. Vi sidder sammen i flere timer og jeg fik en masse at vide om drengen og hans baggrund.















Reflekter over, hvad der sker her.

Vores kommunikation virkede så godt fordi vi havde billederne til at understøtte det vi sagde. Han var ikke i tvivl om hvad jeg spurgte ind til og jeg kunne give respons på det han forklarede fordi det var en stor hjælp at have på billede hvad han fortæller om.

















Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes.


Samme dreng som jeg fortæller om oppe for oven og en anden dreng på 15 skændtes. Til sidst er de så meget op at køre at en pædagog er nød til at skille dem ad og fastlægge at de lader hinanden være og snakker om det senere når de kan være mere neutrale. Da siger den 15årige ”man kan ikke tale med ham, han forestår mig aldrig, det er han for dum til”.


















Hvad skaber disse situationer?

Situationer som denne skaber skænderier i gruppen, ofte sympatiserer de andre unge med hver sin side. Her er problemet at begge drenge er enormt frustreret. En kan ikke forklare sig pga. manglende sprogkompetence i tysk. Den anden bliver frustreret fordi han ikke kan gøre rede for sit synspunkt, derudover har ikke toldmodighed til at afkode den andens sprog, især ikke under et skænderi. En sådan situation skaber en konflikt som de unge ikke selv kan løse og misforståelser på begge sider.






















[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

2 kommentarer:

  1. Hej Lena,
    Med det du beskriver, får jeg fornemmelsen af, hvor vigtigt det er, at kende til andres baggrund, når man er meget sammen. Enten i skole eller i en institution. Det er en vigtig opgave vi har som pædagoger.

    SvarSlet
  2. Hej Lena

    Dette - bare lige for at lade dig vide, at jeg har læst din blog :-)

    SvarSlet