kommunikationskultur 3

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Det mekaniske menneskesyn har jeg hovedsagligt erfaringer med, når det gælder skænderier blandt brugere. Situationerne har ofte været meget forvirrende for begge parter, hvor det i det som den første handling fra pædagogens side ofte gav mening at give brugeren en helt klar anvisning hvad der skal gøres. Her efter blev der senere hvis der var behov for det blev taget en samtale hvor det systemiske menneskesyn vægtes mere. Det systemiske menneskesyn genkender jeg hovedsagligt i noget man i praktik 2 kaldte ”samtale om fremtiden” her var den unge aktøren i at tilrettelægge sig nogle mål for de næste uger. Lignende gjorde vi også i praktik 1, her var det bare mindre formelt og mere en del af en uformel samtale. Jeg kunne dog godt lide at man decideret tog en aftale med den unge og så mødtes med papir og blyant og gjorde planen til en slags formel aftale. Mine erfaringer jeg fortæller om her stammer fra praktikkerne

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Hvis der i en situation ikke er rum til at være spørgende og tingende skal gå meget hurtigt er det nogle gange svært at få fx forældre eller brugeren involveret på en måde der hører til det systemiske menneskesyn. Nogle gange er der nogle beslutninger der skal træffes med det samme og af en gruppe fag personer. Dette betyder ikke at man senere kan forklare og inddrage borgeren med det systemiske menneskesyn i baghovedet for at gøre situationen behagelig for brugeren, det kunne også være der kom nye aspekter ind på den måde, som senere ikke blev tænk over, hvilket kunne gøre arbejdet med brugeren mere effektiv og i samarbejde.