kommunikationskultur 3

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Det mekaniske menneskesyn har jeg hovedsagligt erfaringer med, når det gælder skænderier blandt brugere. Situationerne har ofte været meget forvirrende for begge parter, hvor det i det som den første handling fra pædagogens side ofte gav mening at give brugeren en helt klar anvisning hvad der skal gøres. Her efter blev der senere hvis der var behov for det blev taget en samtale hvor det systemiske menneskesyn vægtes mere. Det systemiske menneskesyn genkender jeg hovedsagligt i noget man i praktik 2 kaldte ”samtale om fremtiden” her var den unge aktøren i at tilrettelægge sig nogle mål for de næste uger. Lignende gjorde vi også i praktik 1, her var det bare mindre formelt og mere en del af en uformel samtale. Jeg kunne dog godt lide at man decideret tog en aftale med den unge og så mødtes med papir og blyant og gjorde planen til en slags formel aftale. Mine erfaringer jeg fortæller om her stammer fra praktikkerne

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Hvis der i en situation ikke er rum til at være spørgende og tingende skal gå meget hurtigt er det nogle gange svært at få fx forældre eller brugeren involveret på en måde der hører til det systemiske menneskesyn. Nogle gange er der nogle beslutninger der skal træffes med det samme og af en gruppe fag personer. Dette betyder ikke at man senere kan forklare og inddrage borgeren med det systemiske menneskesyn i baghovedet for at gøre situationen behagelig for brugeren, det kunne også være der kom nye aspekter ind på den måde, som senere ikke blev tænk over, hvilket kunne gøre arbejdet med brugeren mere effektiv og i samarbejde.

kommunikationskultur 2

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. -På arbejde er det meget forskelligt hvordan personer taler med hinanden, det kommer an på hvem der er til stede. Jeg har iagttaget at forholdsvist unge medarbejder taler mere afslappet med hinanden, end med ældre medarbejder. - det er næsten til at blive bange over hvor frit folk taler på cafeer. Jeg har i dag tilbragt 2 timer på cafe og lyttet til folks samtaler. Folk taler som om dem de sidder sammen med kan høre dem. - alt efter hvordan i hvilken relation familiemedlemmerne har til hinanden tilrettelægges ordbruget. Man skændes ikke på samme måde med mormor, som med sine søskende. Ligesom for oven nævnt spiller alder og relation en vigtig rolle hvordan personer taler til hinanden.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten, og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Det kan være lidt sjovt at høre enkelte ord fra folks samtale når de går forbi en, eks når deres ord overhovedet ikke stemmer overens med de egne tanker. Værre er det når jeg kender konteksten - der er mange ting jeg ikke vil vide, men får at vide når jeg sidder på cafe og ikke er så optaget af noget at jeg kan lytte til folks samtaler.   Men henblik på familien og situationer på arbejde synes jeg det er væsentligt at kende konteksten. I sammenhæng med personer vi skal arbejde sammen med uanset om bruger eller kollega er det en fordel at kende konteksten, så man har et godt arbejdsgrundlag.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

kommunikationkultur

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab. I anden praktik sad jeg sammen med en dreng på 16år som kom som flygtning fra udlandet og siden bor på et bosted for børn og unge. Han vil gerne have hjælp til sine lektier. Han taler ikke flydende tysk og har svært ved at forklare sig. Vi sidder sammen foran computeren for at skrive et referat om drengens hjemland. Han viser en masse billeder på nettet, jeg peger på billederne og spørger ind til, hvorefter han forklarer. Jeg beder ham om at skrive ned hvad han også forklarer mig, hvilket virker udmærket. Vi sidder sammen i flere timer og jeg fik en masse at vide om drengen og hans baggrund.

Reflekter over, hvad der sker her. Vores kommunikation virkede så godt fordi vi havde billederne til at understøtte det vi sagde. Han var ikke i tvivl om hvad jeg spurgte ind til og jeg kunne give respons på det han forklarede fordi det var en stor hjælp at have på billede hvad han fortæller om.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Samme dreng som jeg fortæller om oppe for oven og en anden dreng på 15 skændtes. Til sidst er de så meget op at køre at en pædagog er nød til at skille dem ad og fastlægge at de lader hinanden være og snakker om det senere når de kan være mere neutrale. Da siger den 15årige ”man kan ikke tale med ham, han forestår mig aldrig, det er han for dum til”.

Hvad skaber disse situationer? Situationer som denne skaber skænderier i gruppen, ofte sympatiserer de andre unge med hver sin side. Her er problemet at begge drenge er enormt frustreret. En kan ikke forklare sig pga. manglende sprogkompetence i tysk. Den anden bliver frustreret fordi han ikke kan gøre rede for sit synspunkt, derudover har ikke toldmodighed til at afkode den andens sprog, især ikke under et skænderi. En sådan situation skaber en konflikt som de unge ikke selv kan løse og misforståelser på begge sider.

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

Mediepædagogik

Jeg har valgt forløbet mediepædagogik, fordi jeg gerne vil blive dygtigere i at bruge min computer. Uden at fornærme nogen mener jeg, at de fleste børn og unge er bedre til at bruge en computer og de nye medier end de fleste pædagoger, derfor vil jeg gerne prøve på at indhente dem og opnå nogenlunde samme niveau. Jeg mener det er vigtigt at pædagoger gør sig dygtig på at bruge computeren og færdes på nettet, for at kunne formiddle til forskellige brugergrupper. Jeg har arbejdet med brugergruppen unge med sociale problemer, det var meget påfaldende at de var meget interesseret i at bruge nettet og sidde foran computeren, så det vil jeg øve mig i :)

Opgave 1: redigerede billeder

Fotoflexer:
Jeg har prøvet at bruge så mange forskellige funktioner fra fotoflexer  på engang. - jeg skal nok øve mig lidt mere.

fra flickr

 

De fleste institutioner har hjemmesider, som kan bruges som reklame for institutionen og/eller til at informere pårørende og kommende brugere. Brugerne kunne inddrages i at "pynte" hjemmesiden,..
Jeg kunne tænke mig at gøre det til en frivillig aktivitet til unge.
- medieundervisning
- de unge kan selv tage ud og tage billeder aktiviteter og dagligdagen i institutionen
- Selvom det kræver lidt tid at gennemskue programmet, (det kan selvfølgelig også kun være min erfaring) er jeg sikker på at man nemt kan formidle det til unge og opnå en rigtig god effekt på fx institutionens hjemmeside, privat hjemmeside, egen/offentlig blog osv.

 Eksempel til aktivitet:

Institutionen til de forskellige årstider

overordnede mål: Den unge får god oplevelse ved at være kreativ og få en forståelse af at han/hun er med til at forne institutionskulturen . Den unge lærer at præsentere og reflektere over hvad der sker i institutionen.

Opgave 2:  På rejse med Pigeldy

                                                                     

                                           

Plysdyr på rejse: målgruppe: unge

De gange jeg har prøvet at være med til en temauge for de unge var det svært at finde aktiviteter til alle. Aktiviteterne skal både gavne undervisning og læren og samtidig interessere de unge, så de gider at være med. Det krævede mange forsøg og mange timer i forberedelse. Jeg kunne forestille mig at bruge virtuelle rejser og billede klip til temauger i fx medie fag og geografi. Man har muligheden for at præsentere mange forskellige steder på andre måder end med et almindeligt verdenskort.
- Se en sammenklippet video
- dele de unge op i mindre grupper
.- hver gruppe vælger/for tildelt et billede:
opgaverne kunne fx være:
à find ud af hvilket land og hvilken by billedet viser
à hvad karakteriserer landet, hvad er det kendt for i:
-kultur?
-mad?
-landskab?
Resultat/afleveringsform: find selv en række billeder der viser hvad i har fundet ud af og lav et dia, PowerPoint eller en video.

Opgave 3: film i moviemaker

Filmen er lavet til et projekt i VNT.

Dia show og/eller videoer i dagligdagen: brugergruppe: børn i børnehaven

Videoer eller en række billeder efter hinanden kan hjælpe børn med at styrke deres langtidshukommelse. Eksempelvis kan man tage billeder af aktiviteter eller undervisning med børnene, lave et dia show eller en video som senere kan ses sammen med børnene. Både børnene men også pædagogerne kan reflektere over aktiviteten, henholdsvis undervisningen.
- Hvad lavede vi i går?
- Hvem var med?
- Hvordan fungerede det?
- Hvor meget tid brugte vi på aktiviteten? (arbejde med børns tidsfornemmelse alt efter hvilken målgruppe)
- Hvad lærte vi og hvad kan vi nu?
- Skal vi prøve igen en anden gang og bliver vi berede, måske selvstændigere fordi vi kan huske hvordan man gør?

Billeder og videoer kan også bruges til at formidle forældrene hvad deres børn har været optaget af. De kan se filmen når de henter børnene uden at skulle have talt med pædagogen (mangel på tid - enten fra pædagogens eller forælderens side). Forældre der til dagligt ikke taler med pædagogerne, fordi de eksempelvis ikke taler dansk har samme mulighed for at følge børns dagligdag, som alle andre forældre.
- Jeg har ikke tænkt mig at droppe at tale med forældrene til daglig, forældreaftener og forældresamtaler, men bare bruge videoer og billeder til at supplere med.

 

Lejerskole, temadage, udflugter: målgruppe: unge

Til VNT har jeg planlagt en temadag med eksempelvis unge. De unge kan selv lave en video af deres egne billeder, videoen skal vise hvad de synes var centralt, bedst og mest interessant ved turen. Jeg er nysgerrig hvor forskellige videoerne kan blive og vil ikke give en konkret opgaveformulering, men lade de unge bestemme selv hvilke af billederne skal med, selvvalgte grupper og egen musik. Videoen kan bagefter bruges til refleksion